Torsdag 16. november 2017
Café-aften ved sp. Jacob Ørsted Sognepræst ved Helligånds Kirken i Flensborg Jacob Ørsted vil denne aften holde foredrag over emnet ” Til bords med den bramfri Luther ”.
”Jeg spiser, hvad jeg kan lide, og alt efter hvor store smerter det giver, hvad jeg kan !”
Med dette foredrag inviteres du til bords hos reformatoren Martin Luther, som hver aften sad med 30 - 40 mennesker bænket og talte med eller lyttede til reformatoren. Undervejs skrev de lyttende studerende Luthers ord ned. Ordene er siden blevet kendt som Luthers bordtaler. Luther brændte for sin sag og talte uhæmmet med en intensitet, der kunne virke skræmmende, når han udgød sine bebrejdelser, indsigelser og spot mod sine modstandere, men Luther var også et muntert og selskabeligt menneske, der med ironi beskrev sig selv og andre.
Den 16. november kl. 19 i Det nye Hospital
Arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen for Faaborg-Midtfyn.
|