Torsdag 15. marts 2018
Caféaften Jeppe Aakjærs liv var sammensat og kontrastfyldt. Han tog i den grad livtag med det moderne gennembruds opgør med tradition, ægteskab og forholdet til Vor Herre. Jeppe Aakjær var i tiden en røst der med indignation talte og skrev imod social uretfærdighed.
Samtidig var han digter og bonde og har indfanget de smukkeste billeder i naturen og bondefamiliens liv i pagt med samme.
Mange af digtene er der sat melodi til, og på den måde virker de blandt os den dag i dag; både som billeder, sindsbilleder, fortællinger og erindringer.
Helge Andersen Lund vil fortælle om Jeppe Aakjær ud fra en række af hans digte, og aftenen bliver på den måde en vekselvirkning mellem fortælling og fællessang. |