Torsdag 28. februar 2019
Højskoleeftermiddag v. Frants Andreasen Historien om biograferne i Faaborg - en iværksætterhistorie 1907 – 2018
Faaborgbiografernes spændende historie er på mange måder en fortælling om en række iværksættere, der alle sammen ville prøve lykken som biografejere, lige fra den første initiativtager til et biografteater i Faaborg: ”Rosenvinge Sørensen” til Knud Langå-Jensen og hans kone Ruby Langå-Jensen
Herefter kom nye ejere til blandt andet Langå-Jensen børn og svigerbørn. Efter dem stod flere optimistiske og virkelystne Faaborgenser klar til at tage udfordringen op. Opgaven var svær og udfordringerne mange. Biografinteressen for nedadgående og nye konkurrenter kom til i Fionas nedlagte fabrikshaller på markedspladsen.
Det gik ikke for nogen af biograferne og i 2007 blev Helios Teatret solgt – angiveligt med henblik på ombygning til lejligheder.
Den gik ikke, fordi borgere og Faaborg Midtfyns kommune satte sig for, at der stadig skulle vises film i Helios-Teatret. Resultatet blev, at en nystartet biografforening blev den nye ”iværksætter” der fra 2016 skulle drive Helios-Teater og Kulturhus.
Kaffe og kage: 30 kr. |