Torsdag 19. september 2019
Højskoleeftermiddag ”De farlige kvinders Ø”. Under denne overskrift kommer tidl. sognepræst Flemming Rishøj og fortæller om kvinderne fra Sprogø.
Engang et “naturligt fængsel” midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid.
Et stykke spændende Danmarkshistorie, der blandt andet viser, at har man engang fået ”titlen” Sprogøpige var man for altid stemplet som ”en af dem”.
En tankevækkende historie om mennesker, der set med samfundets øjne, forblev ”tabere”.
Men har samfundet ændret menneskesyn siden dengang, eller er det status quo?
Kaffe og kage 30 kr. |