Lørdag 7. marts 2020
Afsløring af ny kirkekunst i Helligåndskirken Lørdag den 7. marts fra kl. 13.00 - 16.00 vil der være mulighed for, at se de 6 billeder, som Jim Lyngvild i samarbejde med Faaborg kirke har lavet. Der er tale om 6 fotostater med billedscener og inspiration fra Bibelens fortællinger.
Jim Lyngvild og Faaborg menighedsråd vil være til stede denne lørdag, hvor du vil få mulighed for, at høre lidt mere om projektet. Du vil også have mulighed for at snakke nærmere med Jim og menighedsrådet.
DR TV vil være til stede og optage under afsløringen.
Samarbejdet omkring dette kunstprojekt er et mønstereksempel på, når kirke og kultur mødes, og vores forhåbning er, at de nye billeder vil skabe debat om, såvel det kunstneriske som det kristne – og være med til at åbne kirkerummet for sognebørn og andre interesserede, om hvad kunsten kan sige i kirken og det kristne budskab kan formidle via kunsten.
Dørene åbner præcis kl. 13.00. Vi håber at alle interesserede vil komme til denne afsløring af ny moderne kirkekunst.
I første omgang vil billederne stå i kirken frem til efteråret, hvorefter hele kirkerummet vil blive renoveret de følgende 14 måneder.
Sognebørn, faaborgensere og alle andre interesserede velkomne til afsløringen. |