Torsdag 8. oktober 2020
HØJSKOLEEFTERMIDDAG - Om kirkekunst I Kunstforeningen Pakhuset i Faaborg har en række lokale kunstnere taget mod en opfordring om at levere et udstillingsværk, de syntes kunne være til trøst og håb, når de sad i kirken. Den udstilling (februar i Levins Hus) bliver fulgt op af en lille bog i 500 eksemplarer, der viser fotos af de indsendte værker sammen med en artikel om kirkens og kunstens udvikling frem til i dag.
I den anledning kommer Joan E. Andreasen fra Kunstforeningen og holder foredrag og en dialog om kirkens billeder.
Der bliver lagt fokus på den moderne og især den nutidige kirkekunst, som vi ser den hos fx Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby, Erik Hagens, Bjørn Nørgaard, Robert Jacobsen og Christian Lemmertz.
Samtidig vil hun drage de lokale kunstneres værker ind i en dialog om, hvilke billeder vi ønsker os i kirken i dag.
Der vil ikke blive serveret kaffe og kage. Fri entré.
|