Onsdag 2. februar 2022
Foredrag om Fynbomalerne Et spændende foredrag er i vente, når vi får besøg af museumsinspektør ved Faaborg Museum Eva Frellesvig.
Mange kender Fynbomalernes smukke landskabsskildringer og hyggelige familiescener, og i dag kan det virke overraskende, at samtiden fandt en del af Fynbomalernes motiver provokerende.
I foredraget vil man høre om nogle af fynbomalerne og om hvordan deres værker afspejlede væsentlige brud i samtiden. Som en central del af fortællingen om Fynbomalerne udfoldes også historien om Faaborg Museums oprettelse.
Onsdag den 2. februar kl. 19-21 i Det nye Hospital.
Der er naturligvis fri entré. |