Tirsdag 11. december 2018
Højskoleeftermiddag v. duoen Mette Elsborg og Erik Maribo Juleafslutning v. duoen Mette Elsborg og Erik Maribo.
På mindre end 2 år er ElsborgMaribo stormet frem på den danske musikscene og har markeret sig som en duo, der ikke er til at komme udenom.
Med et meget bredt repertoire, der primært spænder inden for country, vise og folk-genren fortolker duoen både elskede og kendte klassikere i deres helt egen stil samt deres egne numre med stor indlevelse og hjertevarme, hvad enten det er den gamle kending ”Manden på Risten” eller en smuk og følsom ballade, som deres egen ”Min elskede ven”.
ElsborgMaribo spiller desuden et bredt repertoire inden for danske ”syng-med-sange”, det kan være med alt lige fra John Mogensens elskede klassiker ”To mennesker på en strand” til viser som ”Den gamle skærslippers forårssang”, ”Sølvstænk i dit gyldne hår”, ”Avenuen” og ”Jeg er Sigøjner”.
Denne eftermiddag vil dog stå i julens tegn, hvor de to vil spille og synge julesange og julesalmer.
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag!
|