Lørdag 2. november 2024
NYT – Kirkehøjskole i Faaborg Kom til en spændende ny form for højskoledag, når Helligaandskirken i Faaborg indbyder til et lærerigt og fornøjeligt seminar om Danmarks kirkehistorie i tusind år.
Vi begynder kl. 10.00 i Det nye Hospital med foredrag ved professor Martin Schwarz Lausten, der på en 2 timers tour de force ville give et grundrids af kristendommen og kirkens historie i Danmark.
Kl. 12 vil der være en let frokost med efterfølgende kort andagt i kirken. Derpå kommer redaktør Kåre Gade, der i munter form vil fortælle om ”Den retningsløse kirke? Folkekirken i 50 år”. Kåre Gade, som er redaktør på Kristeligt Dagblads netmedie Kirke.dk, giver et personligt blik på forandringerne i folkekirken fra sin konfirmation 1970’erne og frem til i dag. Hvad skete der med de kirkelige retninger? Hvornår begyndte alle at tale om dårligt arbejdsmiljø? Og er ægteskabet mellem stat og kirke i krise?
Alle er velkomne, og niveauet af foredragene vil være, så alle kan være med. Tilmelding til kirkekontoret på 6261 0318 senest fredag d. 25. oktober af hensyn til forplejning. Pris: 85 kr. Betales på dagen på mobilepay eller kontant.
Dagens program Kl.10.00: Velkomst og morgensang Kl. 10.10: Foredrag ved Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie gennem 1000 år. Kl. 12-13: Let frokost Kl. 13.00: Kort andagt i kirken Kl. 13.30: Foredrag ved Kåre Gade: Den retningsløse kirke? Kl. 15.30: Tak for i dag
|