Søndag 26. august 2018
Vægterudstjeneste v. Henrik Nedergaard Vanen tro holdes der vægtergudstjeneste ved den sidste vægtergang søndag den 26. august kl. 21.00 fra Klokketårnet.
Kl. 21.00 Afgang fra Klokketårnet Kl. 21.15 Andagt i Faaborg Kirke Kl. 21.45 Afgang til Klokketårnet Kl. 22.00 Afslutning ved Klokketårnet
Efter en kort intro går vægterne gennem byens gader til Faaborg Kirke syngende kl. 9 verset. Her vil der være en stemningsfuld andagt, hvorefter vægtere og publikum går en tur gennem byen tilbage til Klokketårnet. Her afsluttes og kl. 10 verset, af præsten og salmedigter Thomas Kingo, synges:
Om du vil tiden vide, Husbonde, pige, dreng, Da er det på de tide, Man føjer sig til seng. Befal dig Herren fri! Vær klog og snild, Vogt lys og ild! Vor klok er slagen ti.
Vægterne var en slags natpoliti som skulle opretholde ro og orden i byen og give signal ved brand. Desuden skulle vægterne markere hvert timeslag ved at afsynge et vægtervers, så borgerne kunne være sikre på, at vægteren ikke sov på sin vagt. |