Tirsdag 24. oktober 2017
Højskoleeftermiddag v/Ole Buhl Nielsen Sognepræst ved Brahetrolleborg Kirke, Ole Buh Nielsen, vil denne eftermiddag fortælle over emnet ”Alting er i bevægelse” omhandlende reformer, menneskesyn og følelser på Brahetrolleborg i oplysningstiden for omkring 250 år siden. Ole Buhl har under en 3 måneders orlov foretaget et gennemgribende studie om menneskene på Brahetrolleborg i perioden 1780-1820 og herunder fordybet sig ved læsning af breve og dagbøger og således fået et stort indblik i datidens menneskers tanker og gøremål.
Det var i anførte periode, at Johan Ludvig Reventlow var godsejer og gennem hans virke, skete der store forandringer i sognet i forbindelse med hans store arbejde for stavnsbåndets ophævelse.
Der er således lagt op til en spændende eftermiddag.
Kaffe: 30 kr. |