Torsdag 8. februar 2018
Højskoleeftermiddag v. Bjarne Bekker
Denne eftermiddag kommer Bjarne Bekkerog giver smagsprøver fra sin nyeste bog; Historiefortællerens egen historie.
Bekker skriver: ” Halvdelen af bogen er om mine 20 år i Horne og Faaborg. Herunder en del af livet omkring kirke, sogn og sogneråd, som jeg dækkede til Faaborg Avis. Et stort og omfattende kapitel i erindringsbogen er branden på Horne Præstegård. Men også fortællinger om min konfirmation 31. marts 1957 og den guldkonfirmation, vi arrangerede på 50 års dagen. Samme dato, søndag og endog samme tidspunkt. Jeg fortæller om den store betydning, opvæksten i et meget aktivt lokalsamfund har haft for mit gode, lange liv. Livet i præstegården med pastor Rasmussens to sønner, Jens og Hans Christian. I femte klasse blev vi sorteret efter hvem der skulle ha’ realen med, og hvem der var praktisk begavede. Jeg kom i lære, først som typograf og siden som journalist. Begge gange i Faaborg”.
Det og mange andre gode oplevelser, kan vi se frem til denne spændende eftermiddag.
Vel mødt til en hyggelig eftermiddag ved journalist Bjarne Bekker.
|