Tirsdag 5. februar 2013
HØJSKOLEEFTERMIDDAG Salmebogen – historier om både det kendte og det nye.
Da vores nys afgåede biskop, Kresten Drejergaard engang blev stillet spørgsmålet. ”Hvad er din yndlingssalme og hvorfor” svarede han: ”Jeg har rejst meget i hele verden, men jeg har aldrig sunget efter en salmebog - på et sprog, jeg kender - der er så flot, som Den Danske Salmebog. Min egen yndlingssalme er ”Den mørke nat forgangen er”. Den er alvorlig, men anti-depressiv.” Denne eftermiddag giver sognepræst Lene Matthies et spændende indblik i vores righoldige salmesangs historie, med særlig fokus på ”de tre store”: Grundtvig, Kingo og Brorson. Hvis tiden tillader det, kastes der et blik på de nye salmer.
|